Råstofskolen uddelte den 17. juni 2017 Svendebreve til Råstofskolens 2. hold elever der har gennemgået 2 års skolegang og 2 års lærlinge-praktik. Alle lærlinge bestod deres svendeprøver. 2 af eleverne ovenikøbent med ros for opgavens udførelse!

Råstofskolen ønsker Tillykke og alt held i fremtiden til Maskinentreprenør Pavia-Lorentz Sørensen (Permagreen, Nuuk), og 6 Minesvende: Tuilik Berthelsen (Byens Entreprenør og Minør Firma og Per Aarsleff, Nuuk), Kim Foss Ingemann (GNC ApS og Per Aarsleff, Nuuk), Kristian Andersen (GNC ApS og Per Aarsleff, Nuuk), Nukaaraq Knudsen (GNC ApS og Per Aarsleff, Nuuk), Johan Ole Knudsen (Per Aarsleff, Nuuk) samt Qillaq Skifte Lennert (Polar Entreprise, Sisimiut).

Holdet har været tæt fulgt af Råstofskolen i 1.5 år, og vi har lært dem at kende som en gruppe arbejdsomme, ihærdige og ikke mindst dygtige, elever. 

Som skole skylder man en stor tak til de virksomheder som var med til at uddanne lærlinge-holdet til at blive dette årets svende. Uden deres samarbejde ville eleverne ikke kunne modtage deres Svendebreve og blive faglærte.

Råstofskolen underviser i en tid hvor Grønland har travlt med at udvikle landet, og udbygge den manglende infrastruktur: der bygges som aldrig før veje, nye bygninger, og der planlægges udvidelser af lufthavne og havneområder. Alt imens der er gang i udvinding af råstoffer i undergrunden. 

5 af dette års elever fik arbejde som lærlinge ved den nye havn i Nuuk – gennem bygherren Sikuki Nuuk Harbour A/S og Per Aarsleff Grønland. Det har været et lærerigt forløb for skolens elever, og et stykke udført arbejde de med stolthed kan se tilbage på. Alle 5 lærlinge var med på opgaven fra første sprængning i fjeld af den nye Nuuk havn. Alt ialt blev der sprunget 350.000 kubikmeter klippe, både til lands og til vands. Flere af Råstofskolens uddannede kursister har også været med til havnearbejdet.

De 2 lærlinge der fik ros for svendeprøven var heldige og trak en sprængningsopgave!

Den ene elev som trak sprængnings-opgave havde tilbragt det meste at sin lærlingetid (lidt desværre) med at sprænge fjeld på land. Den anden elev havde brugt et tilsvarende antal måneder med sprængninger i vand. Det er positivt for eleverne at begge færdigheder er vigtige for deres fremtid (opbygning af infrastruktur).

Vi glæder os til at høre om deres fremtidige arbejder, og især til at se deres aftryk på et grønlandske samfund!