Nannup Nukinga - Nukivut / Isbjørnens Styrke – Vores styrke

Firenze gav i denne uge startskuddet til et nytænkende og spændende samarbejde mellem Perorsaanermik Ilinniarfik / Socialpædagogisk Seminarium (Ilulissat, Sisimiut, Nuuk, Qaqortoq), VIA University College Pædagoguddannelsen og Teknikimik Ilinniarfik / Tech College Greenland Gymnasiale og brancheskoleuddannelser.

Finn Ommestrup Møller, John Plambek, Bygge- og Anlægsskolen, og Ole Pedersen, Jern- og Metalskolen drog direkte fra "DM i Skills" (lærlingeprojekt) til Firenze, Italien. Her deltog de i det første "unge udsattes indre styrker" planlægningsmøde samarbejde. Udover mødet var planlægningsgruppen på besøg i Firenzes berømte kunstnerværksteder, hvor de fik en forsmag på, hvor livlig fantasien kan være, når der fremstilles folkekunst. Firenze afholder nemlig lige nu deres storslåede årlige karneval 2018.    

Nannup Nukinga - Nukivut / Isbjørnens Styrke – Vores Styrke Et projekt som kommer grønlandsk spotlight på vigtigheden af visionær uddannelse gennem tværfagligt samarbejde og innovative læringsmiljøer.

Projektets vartegn/symbol Nanoq, isbjørnen, har i tusinder af år været en afgørende del af Inuitternes hverdag. Den er blevet jaget, handlet med, spist, skindet brugt til beklædning, og er den mest brugte kilde til Inuit kunst og fortællinger. Nanoq er en del af det grønlandske folks identitet.

En kæmpestor isbjørn af papmaché skal fremstilles af KTI Bygge- og Anlægsskolen. Isbjørnen repræsenterer på figurlig vis det symbolske indhold for projektets eventer. 

Isbjørnen skal bruges kunstnerisk og æstetisk som inspiration og redskab til af frembringe indre følelser og nye styrker hos deltagende udsatte børn og unge. De unge lærer gennem kreative processer at nå ind til dybereliggende følelser og styrker, og får lejlighed til at komme med deres opfattelse af indre kulturelle styrker.

Projektets mål At synliggøre og styrke udsatte unges indre kræfter og forstærke deres selvbillede. At skabe empowerment og give de unge stemme til at blive hørt i samfundet. At sætte ord og uddannelsesmæssig handling på blotlagte styrker gennem fælles innovativ tænkning. 

Samarbejdsparterne finder i fællesskab konstruktive forslag for brug af de synliggjorte styrker i undervisningsøjemed, eller som støtteredskaber for unge udsatte. Det er målet, at fundne styrker giver adgang til nye psykiske kræfter, og en forstærket social modstandsevne.

Projektets Eventer Der planlægges flere kultureventer rundt om i Grønland: Ilulissat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq.

Primære målgrupper omfatter bl.a. 13 – 18 årige unge, fysisk handicappede og psykisk syge og misbrugere, organisationer som arbejder med udsatte børn og unge.

Projektforløb:

  • Januar 2018 - juni 2018                  Forberedelse, planlægning
  • August 2018                                   KTI Sisimiut laver 5 etager høj papmaché isbjørn
  • Maj 2018 - april 2019                      Nukivut – vores styrke bruges som skoletema 
  • September 2018 - juni 2019            Events i Sisimiut, Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq 
  • Juli 2019                                        Fremtidige muligheder (DK, bl.a.)
  • Oktober - december 2019                Evaluering, økonomi/budget afstemning, etc.

Nannup Nukinga - Nukivut / Isbjørnens Styrke -Vores Styrke er et projekt som giver unge udsatte mulighed for at fejre deres traditionelle, kulturelle arv, og gennem nye oplevelser forstærke og forbedre deres underliggende identitet og sans for sted og samhørighed.

Nyfundne unge-styrker giver lejlighed for senere implementering af korrigerende politikker og incitamenter, som understøtter og forbedrer udsatte unges fremtidsmuligheder.