KTI Råstofskolen afholder PKU Maskinførerkursus i Qaanaaq

Der er stor forespørgsel på kvalificererede maskinførere overalt i Grønland. KTI Råstofskolen tilbyder derfor PKU maskinførerkursus i Qaanaaq. Kurset giver mulighed for internationalt M1-M6 sikkerhedscertifikat til 6 store entreprenørmaskiner: dozer, dumper, gravemaskine, grader, gummiged og rendegraver.

KTI Råstofskolens maskinførerkursus kan undervise i alt 12 Qaanaaq borgere i at blive førere af store entreprenørmaskiner. Kurset afholdes særskilt for ansøgere i Qaanaaq og er et samarbejde mellem KTI Råstofskolen, Dundas Titanium A/S og Majoriaq Qaanaaq.

Den 1. april 2019 blev der afholdt informationsmøde hos Majoriaq Qaanaaq med deltagelse af Dundas Titanium A/S. Mødet var ledet af Hans Hinrichsen, Uddannelseschef, KTI Råstofskolen. Der var stor deltagelse med i alt 30 ufaglærte borgere.

Det tilbudte PKU kursus giver med bestået eksamen og certifikat mulighed for arbejde hos entreprenørvirksomheder eller Dundas Titanium A/S (100% ejet af Bluejay Mining plc). Dundas Titanium udfører arbejde i nordgrønland nær den nedlagte bygd Moriusaq.

KTI Råstofskolen PKU Maskinførerkursus – 1. forløb for Qaanaaq kursister – maj 2019

Majoriaq Qaanaaq fortæller at de har mange ansøgere, så det bliver et fyldt kursus. For at give kursister optimale arbejdsmuligheder sender KTI Råstofskolen en kørerlærer til Qaanaaq 2. - 14. maj. Det er så alle kursusdeltagere kan få kørekort til bil. Grønlands Politi sender en motorsagkyndig fra Pituffik til Qaanaaq for afholdelse af køreprøverne.

Kørekort er vigtigt for en maskinfører, da man ikke må køre på offentlig vej uden gyldigt kørekort til bil. Har man ikke kørekort, må maskinførere kun arbejde på arbejdsgiverens private arbejdsområde. 

KTI Råstofskolen PKU Maskinførerkursus – 2. forløb for Qaanaaq kursister – juni/juli 2019

KTI Råstofskolen afholder teorikursus for store entreprenørmaskiner i Qaanaaq den 27. juni – 2. juli. Her modtager kursisterne undervisning af en KTI Råstofskolen faglærer. Han vil fortælle om bl.a. sikkerhed, arbejdsmiljø, ansvar, konsekvenser, og anlægsmaskiner. Herudover får kursistene 24 timer med teoretisk oplæring i brug af entreprenørmaskiner.

KTI Råstofskolen PKU Maskinførerkursus – 3. forløb for Qaanaaq kursister – august 2019

Qaanaaq kursusdeltagere rejser til Sisimiut den 2. – 19. august. KTI Råstofskolen giver den sidste del af maskinførerkurset, som er prakisk undervisning i føring af dumper, grader, dozer, gravemaskine, gummiged og rendegraver. Træning med entreprenørmaskiner foregår på KTI Råstofskolens øvelsesområde. Efter gennemført læring med maskiner tager kursisterne en endelig eksamen. Hver kursist modtager M1-M6 certifikat for de maskiner, hvor eksamen er bestået (mulighed for 6 i alt).

Tak fra KTI Råstofskolen 

KTI Råstofskolen takker Dundas Titanium A/S, Majoriaq Qaanaaq, Hotel Qaanaaq, Sygehuset Qaanaaq samt den motorsagkyndige på Pituffik, for godt samarbejde omkring tilrettelæggelse af KTI Råstofskolen PKU maskinførerkursus i Qaanaaq.