KTI Råstofskolen har 2 elever, der rejser direkte fra lærlinge-plads i udlandet til Svendeprøve i Sisimiut (juni 2018)! Det er bare SEJT!!!

Den ene elev er Jørgen Petersen, lærling hos ISTAK, Island. Jørgen har været næsten 2 år i Island. 

Den anden elev er Minik Josefsen. Minik er lige begyndt praktik-ophold i Sveriges dybeste undergrundsmine, Renström Minen, som er 1450 meter dyb. Minik’s ophold er en unik lærlinge-aftale mellem KTI Råstofskolen og Boliden Minerne.

Minik ankom til Skellefteå lufthavn (tæt på minen), hvor det første han så i terminalen var en stor guldbarre fra Boliden minerne. Bolidens hovedmetaller er zink og kobber, dertil kommer bly, guld, sølv og andre produkter. Deres årlige omsætning er over 30 milliarder kroner. 

Boliden-koncernen driver 4 miner og 5 smelteværker i Sverige, Finland, Norge og Irland, og har i alt 5.500 ansatte.

Minik er en af de første grønlændere (måske den første?), der lærer om arbejde i en underjordisk mine. Boliden Minerne hører til verdens bedste, så der er meget at være stolt af. Både for Minik, KTI og Grønland!

Jørgen og Minik’s hårde arbejde som lærlinge baner vejen for andre elevers ophold i Island og Sverige. Det er utrolig vigtigt for Grønlands arbejdere at få færdigheder fra udlandet. Spids-kompetencer udefra gør eleverne konkurrencedygtige, og giver flere muligheder for godt arbejde, eller som selvstændig  

Minik bor på hotel ikke langt fra minen. Renström Minen lejer bil for Minik, så han kører selv på arbejde hver morgen. Minik har været til minearbejde-sikkerhedsmøde, og taget kursus i brug af iltudstyr.

Formanden for Minik’s afdeling har fremvist Renström minens service på luft, vandforsyning og vand pumpning. Systemet er livsvigtigt for minearbejdere, og af højeste vigtighed for arbejdersikkerheden og minens sikre drift.

Minik har også fulgt en geolog rundt i minen, og lært om fjeldets geologiske sammensætning.

Råstofskolen glæder sig til at høre mere om Minik’s spændende ophold i Renström minen.

BILLEDE af Minik med Mats Johansson, Manager Maintenance, Renström Mine (Tak Mats og tak til Boliden Koncernen for denne praktik-mulighed). De andre billeder er fra Boliden underjordiske miner, hvor der bruges mange automatiske maskiner.

Maskinfører med Ipad