Teknikimik Ilinniarfik KTI afholder GE Brancheudvalg møde den 12. oktober

Jokum Møller, forstander, Finn Ommestrup, Souschef og John Plambek, Uddannelseschef, Bygge- og Anlæg, bød velkommen til følgende mødedeltagere: Karsten Lyberth Klausen, Sekretariatschef, Grønlands Erhverv, Preben Kold Larsen, formand for Brancheudvalg for Bygningshåndværkere, medlem Knud Andersen, direktør, Sannassisoq ApS, medlem Ole Sørensen, direktør, Lasø Upernavik, medlem Karl Jensen, direktør, KJ Greenland A/S og medlem Hans S. Lennert, direktør, Amerloq Byg ApS.

KTI besøget startede med en rundtur af KTI Bygge- Anlæg værksteder og en kort introduktion til maler- tømrer og vvs uddannelserne. Derefter gik turen til KTI Råstofskolen hvor gruppen iførte sig sikkerhedshjelme og -veste, hvorpå turen gik til skolens øvelsesområde. Her beså gruppen blandt andet sidste store KTI anskaffelse: Sandvik QJ241 og Sandvik QA33 maskiner til stenknusning- og sortering. Maskinerne er designet til robust arbejde, meget holdbare og en ideel løsning til arbejde på tværs af en bred vifte af anlægsopgaver samt arbejde i miner. Råstofskolens første kursus for grønlandske arbejdere i sikker betjening og vedligehold af Sandvik QJ241 og Sandvik QA33 starter den 15. oktober 2018.

GE Brancheudvalg fik derefter en orientering om nuværende og kommende KTI undervisningstiltag indenfor erhvervsuddannelser. KTI fremtidsplaner omfatter kortere akkrediterede EUD uddannelser samt uddannelsessamarbejder, som skal dække nuværende grønlandske behov for arbejdsfærdigheder, f.eks. maskinmester, bygningskonstruktør, miljøtekniker og laboratorietekniker. Gruppen fik derefter feedback fra nylige Nuuk praktikantvirksomhedsbesøg, og et overblik over det nuværende oplæringssamarbejde mellem KTI erhvervsskoler og det faglærte grønlandske erhvervsliv.

KTI & GE Brancheudvalg drøftede tiltag for fremskaffelse af flere praktikantpladser til ansøgende erhvervsstuderende samt udfordringer med at få flere unge i gang med en KTI erhvervsuddannelse. Et af KTI tiltagene for at fremme interessen for håndværksfagene er Skolestafet 2019 hvor Qeqqata Kommunias 8. klasser til næste august er inviteret af KTI Bygge- og Anlæg til en introduktionsdag samt opgavedyst med maler- tømrer og vvs opgaver: