KTI Bygge- Anlæg og Qeqqata Kommunia samarbejde: folkeskoleprojekt for alle elever i 9. klasse "lav en håndværkeropgave" 

KTI Erhvervsskolestafet 2019

KTI Bygge- Anlæg afholdt den 7. oktober Grønlands første erhvervsskoleevent for folkeskoleelever ”lav en håndværkeropgave”. KTI planlagde denne event i samarbejde med Qeqqata Kommunia, det skete med støtte fra Nordea-fonden samt Qeqqata Kommunias Bæredygtighedspulje.

Den 07. oktober var en introduktionsdag til 3 håndværkeruddannelser i KTI Bygge- Anlæg værksteder for kommunens 9. klasse folkeskoleelever. Dagen ses som en investering i fremtiden der giver folkeskoleelever en ”hands-on” oplevelse med håndværkerarbejder. Denne aktive introduktion til faglærte håndværk skal være med til at motivere folkeskolelever til at søge en faglig uddannelse. Et konkret mål for dagens aktiviteter: et større antal ansøgninger til faglærte uddannelser efter 10. klassetrin.

KTI Erhvervsskolestafet 2019 – tak til lokale sponsorer

KTI sender en stor tak til lokale sponsorer som sørgede for, at arrangementet blev muligt:sponsoreret snacks og frugt, præmier til KTI Håndværkerkonkurrencen, superpris for ophold og forplejning: BJ Entreprise A/S, Brugseni Sisimiut, Hotel Sisimiut og Pisiffik.

KTI Erhvervsskolestafet 2019 – tak til lokale virksomheder for udlån af KTI lærlinge

KTI Bygge- Anlæg takker Sisimiuts virksomheder for udlån af friske, positive og energiske KTI lærlinge. Stor tak til  Amerloq Byg ApS, BJ Entreprise A/S, Brøndum Grønland A/S, Gustav Hansen ApS, Permagreen Grønland A/S, VVS Service Sisimiut A/S 

Ialt 22 lærlinge troppede op hos KTI Bygge- Anlæg kl. 07.30 den 07. oktober. Skolens lærlinge hjalp eleverne med "lav en håndværkeropgave" hvilket betød at folkeskoleleverne slappede af, havde det hyggeligt og sjovt, og prøvede langt flere opgaver end nogen havde forestillet sig. 

KTI Bygge- Anlæg faglærere og KTI personale

KTI Bygge- Anlæg faglærere lavede alle håndværkeropgaver for folkeskoleeleverne (3 værksteder) samt konkurrenceopgaver til dagens store håndværkerkonkurrence. Det var et større arbejde som strakte sig over flere uger. Et stort KTI netværk var med til at gøre dagen til en succes. 

Qeqqata Kommunia folkeskoler som deltog i KTIErhvervsskolestafet 2019

Qeqqata Kommunia havde inviteret ialt 123 elever fra 9. klasse:

SisimiutMinngortuunnguup Atuarfia og Nalunnguarfiup Atuarfia

ManiitsoqAtuarfik Kilaaseeraq og Kangaamiut Atuarfiat

Kangerlussuaq: Qinnguata Atuarfia, og Ungeinstitution Orpigaq 

Malik Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia, og John Plambek, Uddannelseschef, KTI Bygge- Anlæg åbnede dagen med velkomstord

Et gennemgående tema var, at det er både sejt og cool at være håndværker. Alt vi ser omkring os er fremstillet af håndværkere. Uden håndværkere havde Grønland ingen skoler, idrætshaller, biografer, koncerthaller, sportsbaner, huse, fabrikker, lufthavne og havne. Vi synes at have glemt hvad det betyder at ”mestre” noget, at ”kunne” et godt håndværk. Det er faktisk spændende at lære et håndværk helt ”fra bunden”.

Grønland mangler faglærte håndværkere. Kun yderst få folkeskoleelever vælger en håndværkeruddannelse efter 10. klasse. KTI Bygge- Anlæg har brug for folkeskoleelever, som kan lide at bruge deres hænder!  

KTI Erhvervsskolestafet - Program 

Folkeskoleeleverne blev først vist rundt på alle KTI værksteder, hvor faglærerne fortalte om håndværkerfag, værktøj og sikkerhed på arbejdet. Derefter prøvede fokleskoleeleverne værktøj og ”lav en håndværkeropgave” indtil frokost. KTI's lærlinge hjalp med opgaverene og svarede på spørgsmål. De var en aldersmæssig super god match for kommunens folkeskoleelever. 

En af dagens bedste overraskelser: folkeskoleelever fortsatte med håndværkeropgaver helt til dagens afslutning - tak igen til byens mange KTI lærlinge - deres energi smittede godt af på folkeskoleeleverne.  

KTI Erhvervsskolestafet 2019 - Håndværkerkonkurrencer

Alle deltagende folkeskoler var med til dagens KTI Bygge- Anlæg håndværkerkonkurrencer. Ialt 7 hold fra Qeqqata Kommunias 9. klasser konkurrerede med hinanden om bedste tid for løsning af 3 håndværkeropgaver: tømrer, maler og VVS. Vinderne modtog 1., 2. og 3. præmier.  

9. klasse vinderhold - håndværkerkonkurrencen

1. plads      Nalunnguarfiup Atuarfia 9D - Sisimiut

2. plads      Qinnguata Atuarfia  - Kangerlussuaq

3. plads      Atuarfik Kilaaseeraq 9B - Maniitsoq 

KTI Erhvervsskolestafet 2019 afslutning

Dagen sluttede med lækker Asaf Olsen KTI grill og hygge for alle deltagere: folkeskoleelever, skolevejledere, lærere, KTI lærlinge, KTI faglærere og medarbejdere.