Sisimiuts udendørs aktiviteter for KTI studerende  

Fjeldbestigning og vandreture

Sisimiut har masser af udendørs aktiviteter, nogle er bestemt af årstiden, andre kan udøves hele året rundt. Om sommeren bestiges store fjelde nær Sisimiut - enten Præstefjeldet eller Kællingehætten.

Der kan vandres fantastiske vandreture. Arctic Trail giver mulighed for at vandre helt til Kangerlussuaq (145 km).

Qeqqata Kommunia er ved at anlægge en ATV vej til Kangerlussuaq - så man snart kan både gå, cykle og køre til- og fra Kangerlussuaq.

Kajak og bådture

Der er mulighed for at lære grønlandsk kajak sommer og efterår. Eller tage på sejlads med båd om sommeren. Så kan man enten fiske eller opdage kommunens mange kulturelle seværdigheder.

Sisimiut vinterland og ture med snescooter

Om vinteren er snescooteren konge, hvor næsten alle tager ud på korte snescooter dagture, eller længere weekendture med overnatning i en af kommunens mange gratis kommunehytter. 

Sisimiut skisport både afslappet og på verdensplan (Arctic Circle Race)

Der er fine muligheder for skisport: et område med skilift til alpint skiløb, og et meget langt, professionelt løjpesystem for langrend. Løjpesystemet er også for Sisimiuts årlige Arctic Circle Race (160 km på 3 dage). KTI udlåner skiudstyr til både langrend og alpint skiløb.  

Arctic Circle Race er normalt en stor årlig begivenhed som finder sted hver april måned (omkring Påske). Se nærmere om denne begivenhed som tiltrækker entusiaster fra hele verden: http://www.acr.gl/ 

Sisimiut Slædehundeby

Slædehunden har en vigtig plads i den Grønlandse kultur. Sisimiut har bevaret  meget af denne oprindelige kultur. Byens slædehunde kan findes i bybilledet, men især i "Hundebyen" udenfor Sisimiut. Her bor Sisimiuts mange slædehunde og deres hvalpe. Her kan man se fodring af slædehunde, og hvordan ejerne forbereder vinterens mange slædehundeture.

Er man heldig, kommer man på en slædehundetur i Sisimiuts smukke vinterbagland - kørt på samme vis i Grønlands natur i over 4000 år.

Sisimiut efterår - jagt 

Om efteråret er der rensdyr- og moskusoksejagt. For at tage på jagt skal man købe et Fritidsjagtbevis hos Qeqqata Kommunia. Det koster kun 250 kroner. Det er muligt at købe forskellige typer jagtgeværer flere steder i byen.