Teknikimik Ilinniarfik KTI Praktikanter: Nuuk Virksomhedsbesøg September 2018

Fredag uge 38 (21. september) var afslutningen på to uger med spændende og informationsfyldte Teknikimik Ilinniarfik KTI virksomhedsbesøg i Nuuk.

En stor tak til alle mestre og svende der bød indenfor til stærk håndværkerkaffe, og en snak om praktikanter.

Nuuk virksomhederne har KTI praktikanter indenfor håndværksfagene. Dygtige og visionsfyldte mestre og svende der har lært deres fag og viden fra sig i en årrække. Strækkende sig fra over 30 år til ”nybegynder virksomheder”, som starter med en praktikant i 2018.

KTI’s erhvervsskoleelever får som lærlinge hos praktikvirksomhederne erhvervsmæssigt relaterede kvalifikationer og kompetencer samt værdifuld arbejdserfaring. Når lærlingen er færdig, har han eller hun opnået færdigheder, viden, erfaring og tekniske kvalifikationer, som muliggør at opnå både gode karrierer og fremtidsmuligheder.

KTI Praktikanter Viser Deres Kunnen -  Malermester Amalie Kleemann

På en solskinsdag med en meget dybblå himmel viste Malermester Amalie Kleemann’sMalersvend Frederikke Skytte og KTI praktikant Charlotte Kivioq (3 års lærling) deres færdigheder indenfor malerfaget. Det var imponerende, og et stykke malerarbejde som de begge kan beundre mange år frem i tiden. De  har sammen malet Nuuk Museum Bygning B-36, hele den udvendige del af huset. Det var maling lag nr. 3 der blev penslet på husets vægge denne dejlige solskinsdag. 

Malermester Amalie Kleemann har yderligere 2 KTI praktikanter: Ane Eliassen (3 års lærling) og Larseeraq Dalager (1 års lærling).

LIDT OM BYGNING B-36:  En Nuuk Museum Bygning med lang Nuuk historie

Nuuk første fritliggende kirke blev bygget på Bygning B-36's grund i 1758, og i 1772 blev kirken erstattet af en ny. Det er derfor muligt, at der er sten fra begge kirker i bygning B-36. Bygning B-36 har adressen Hans Egedesvej 17, og er et skønt gammelt hus fra 1851. 

Bygning B-36 har en lang og interessant historie. Nuuk Museum bruger nu huset som eget værksted for alle mulige reparationer. Huset var oprindelig bødkerværksted for dygtige bødkere og håndværkere (træsmede), der lavede tønder og fade af træstaver. Det har også været et (mindre) lagerlokale, og ikke mindst et kendt Nuuk bageri, hvor man for et par årtier siden kunne købe de lækreste småkager til blot 10 øre (lavet af kagerester). Huset har også været malerværksted.