Formål

Deltageren kan medvirke ved lastning og surring af almindeligt forekommende typer gods.

Deltageren kan gennem kendskab til godsets egenart, form og vægt overskue de sikkerhedsmæssige problemer, som opstår på skibe i rum sø, samt ved transport af samme gods på landjorden ved transport med lastbil.

Deltageren kan vælge at anvende det korrekte surringsgrej, samt montere og demontere det på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis.

Deltageren kan endvidere efterse og kontrollere surringer foretaget af andre med henblik på, at sikre optimal sikkerhed ved transporten.

Deltageren kan efter endt kursus – Kursets mål

  • Anvende instruktioner, vejledninger og faglitteratur til at fastslå og gennemføre en hensigtsmæssig surring med kæder, spandsæt, tovstropper og wirer.
  • Gennemføre almindeligt forekommende lastsikringsopgaver, herunder sikre gods stuvet i containere og stykgods.
  • Lastsikre diverse transportbærere med eller uden last om bord på skibe.
  • Vurdere underlagets beskaffenhed i relation til godset, og kan udføre trykfordelende konstruktioner ved f.eks. dækslast.
  • Foretage en korrekt surring og afsprodsning af gods i containere.
  • Foretage en korrekt læsning og stuvning af gods på en flat.
  • Foretage en korrekt læsning og stuvning af gods på et lad.
  • Foretage en korrekt placering af godstyper under hensynstagen til overholdelse af gældende regler for akseltryk og tyngdepunkt.
  • Foretage en korrekt overdækning af gods.
  • Foretage en korrekt afsprodsning af forskellige godstyper, herunder gods der kan rulle.

Sted for kurset

Jern-og Metalskolen